Gamle malerteknikker

 

Forgyldning

Forgyldning er en individuel proces, alt efter materiale og det ønskede resultat. Ved en besigtigelse af emnet kan vi i samråd finde den bedst mulige løsning, der passer til dine ønsker! mange møbler har mulighed for at fremtræde på en flot måde med  forgyldning.

 

Jeg udfører forgyldning med guld, sølv og slagmetal på jern og træ.

 

Marmorering

Man ved at marmorering (marmormaleri) har været brugt i Europa i flere tusinde år. Man har fundet rester af marmorering i 3500 år gamle græske bygninger. Også rundt omkring i europæiske kirker, slotte og herregårde kan man finde skønne marmormalerier.

 

Marmorering kan udføres i oliefarve, limfarve eller akrylplastteknik - afhængigt af materialet.

 

Ådring

Træådring er en meget gammel maleteknik. Man kan finde eksempler på denne maleteknik på de ca. 4000 år gamle egyptiske sarkofager.

 

Ådrinsteknikken kan deles i to hovedformer: den rene imitationsteknik, hvor efterligningen af en bestemt træsort er hovedformålet, og den anden form, hvor man søger en mere dekorativ virkning.

 

Man bruger ved begge metoder de samme materialer, farver og værktøjer.

 

Ådring udføres i olie- eller vandlasur. Det vil være normalt at bruge olieteknik, når det drejer sig om udvendigt træværk og vandlasur til indvendigt.